Kendte14. juni 2022

Britney Spears sikrer millionerne: Sam Asghari får ingenting

For få dage siden kunne sangerinden endelig kalde sin forlovede for sin mand, men før den store dag har hun sørget for at sikre alle sine værdier
Britney Spears
Britney Spears passer godt på sin formue.
 (Foto: MEGA)

Den 28-årige Sam Asghari faldt på knæ for Britney Spears, 40, i september og torsdag i sidste uge kunne de to endelig sige deres “ja” til hinanden.

Det skete under et stjernespækket bryllup, hvor blandt andet Madonna, Paris og Kathy Hilton samt Drew Barrymore dukkede op, mens hendes sønner i stedet blev hjemme.

Men trods de lykkelige omstændigheder, som popsangerinden har set frem til lige siden den dag, hun endelig blev fri fra sit værgemål sidste år, så har hun sørget for at sikre hver en krone.

Ifølge TMZ har parret nemlig skrevet under på en ægtepagt inden den store dag.

Flere kilder tæt på det nygifte par kan fortælle det amerikanske medie, at ægtepagten specifikt sikrer Britney alle sine millioner, mens Asghari altså ikke kan se frem til at modtage så meget som en krone, skulle de to lade sig skille igen.

Artiklen fortsætter under billedet

Britney Spears og Sam Asghari
Britney Spears blev gift med sin Sam Asghari torsdag.
 Foto: Instagram

Asghari selv har dog tidligere joket om, hvordan det var ham, der ønskede, at parret skulle underskrive de juridiske dokumenter.

Men nu lyder det fra Britneys juridiske team, at det var hende, der fik sat gang i sagerne.

Det er da heller ikke et helt ukendt område for sangerinden, der også sørgede for en ægtepagt, inden hun lod sig gifte med Kevin Federline i 2004.

Parret blev lykkeligt gift torsdag i sangerindens hjem til trods for, at Spears’ ene eksmand, Jason Alexander formåede at trænge ind på grunden kort før ceremonien.

Hun og Aexander var kun gift i 55 timer, efter de blev gift i januar 2004 og altså blev skilt igen samme måned.

Han blev efterfølgende taget i politiets varetægt.

Sponsoreret indhold