Kendte16. juni 2022

Alvorligt syg af kræft: Uffe Elleman-Jensen er blevet indlagt

Den tidligere udenrigsminister er indlagt på Rigshospitalet, fortæller hans søn
Uffe Ellemann-Jensen blev i 2011 opereret for kræft. Men i dag er kræftsygdommen igen i udbrud. Og den kan ikke helbredes.
Uffe Ellemann-Jensen blev i 2011 opereret for kræft. Men i dag er kræftsygdommen igen i udbrud. Og den kan ikke helbredes.
 Foto: Jesper Sunesen

Uffe Ellemann-Jensen er blevet indlagt på Rigshospitalet. Venstre-legenden har i længere tid været syg af kræft, og det er også det, der er årsag til hans indlæggelse, skriver hans søn Jakob Ellemann på Facebook.

- Kære alle sammen. I mandags blev vores far indlagt på Rigshospitalet. Han er alvorligt syg med den kræft, som han har været plaget af i en årrække, skriver han i opslaget.

Både Jakob og han søster Karen er som de fleste andre politikere taget til Folkemøde på Bornholm, men tilstanden er så kritisk, at de nu er på vej hjem.

- Det er desværre blevet værre over de seneste timer. Derfor er vi begge på vej tilbage fra Folkemødet på Bornholm for at være hos ham sammen med familien. De næste dage er afgørende, og derfor vil vi prioritere at være hos ham, skriver han videre i opslaget.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget ...

I et stort interview med Berlingske sagde den tidligere venstreformand i marts, at han var klar over, at livet lakker mod enden.

- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud. Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode, sagde han Uffe Ellemann-Jensen til avisen.

Selv om han i interviewet siger, at han ikke kan bede om mere, har han alligevel en drøm, som han håber når at gå i opfyldelse, inden han forlader os.

Den tidligere toppolitiker ser nemlig meget gerne, at krigen i Ukraine får en ende, inden han går bort.

Men han ved, at det ikke er op til ham i denne omgang at hjælpe til med afslutningen af krigen. Dog vil han gerne herfra med håb.

Sponsoreret indhold