En ung mand er i kritisk tilstand efter, at han kørte galt på Ringvej ved Nordborg på Als og blev fastklemt i sin bil.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Manden er frigjort og fløjet til behandling på Odense Universitetshospital. Hans pårørende er underrettet.
Der er tale om en soloulykke, oplyser politikredsen.
Der har både været politi, ambulance og redning på stedet.
Politiet skriver yderligere kort før klokken 20 lørdag aften, at vejen fortsat vil være spærret i noget tid, da der skal laves yderligere undersøgelser og ryddes op på stedet.
Til JydskeVestkysten oplyser politiets vagtchef, at der godt kan gå nogle timer, før vejen bliver åbnet igen.
Det vides endnu ikke, hvordan ulykken skete.