Forskningen har talt: Amber Heard har verdens mest smukke ansigt
De seneste måneder har ikke just været de bedste for Amber Heard, der som bekendt tabte den eksplosive retssag mod eksmanden Johnny Depp.
Men faktisk har hun god grund til at smile – i hvert fald hvis det handler om hendes ansigt.
Ifølge en ekspert fra Centre for Advanced Facial Cosmetic & Plastic Surgery i London er den skandaleombruste 36-årige skuespiller nemlig indehaver af det mest perfekte ansigt i verden.
Det skriver Unilad.
Eksperten, dr. Julian De Silva fra Centre for Advanced Facial Cosmetic & Plastic Surgery, har målt symmetrien i Amber Heards ansigt, og den er intet mindre end perfekt.
Tilbage i 2016 undersøgte eksperten både Amber Heards næse, øjne, læber og kinder – samt otte andre dele af hendes ansigt.
Og resultatet af undersøgelsen var ikke til at tage fejl af: Amber Heard landede på en så godt som perfekt førsteplads på den såkaldte Greek Golden Ratio of Beauty-skala.
Under undersøgelsen fandt eksperten desuden frem til, at Kim Kardashian har de mest perfekte øjenbryn set med videnskabelige briller.
Desuden har Scarlett Johansson de mest perfekte øjne, ligesom Emily Ratajkowski er indehaver af de mest perfekte læber.