Dario Campeotto opereret for kræft
Tilbage i januar meddelte stjernen, at han var blevet ramt af kræft.
Det betød, at han måtte karrieren på pause.
I maj fortalte familien til Billedbladet, at Dario Campeotto skulle opereres.
Her håbede lægerne ifølge familien, at de med operationen kunne fjerne al kræften.
Nu afslører familie ligeledes til Billedbladet, at operationen har fundet sted.
Operationen fandt sted den 10. juni på Rigshospitalet.
Og heldigvis er den gået godt.
Det fortæller hans hustru Gertrud til mediet.
– Det var en stor operation, så han er træt, men han har det godt. Nu gælder det om at få kræfterne tilbage, siger hun.
Tidligere har han fortalt, at han var tydeligt mærket af sygdommen, og derfor giver det også god mening, at den danske legende har fået foretaget en operation.
Lægerne håbede inden operationen at kunne fjerne al kræften. Og hertil er der godt nyt!
– Heldigvis er operationen gået godt. Lægerne fik fjernet hele kræftknuden, fortæller Gertud Campeotto til Billedbladet.
Nu kan det 83-årige multitalent forhåbentlig se frem til en sommer, som ikke udelukkende er præget af den forfærdelige sygdom.