Hjalmer troede, han skulle dø: Hjertet bankede med 200 slag i minuttet
Da corona ramte i 2020, kunne den nu 26-årige Hjalmer ikke mere.
Hans far Kim Larsen gik bort i 2018, alt imens popsangeren havde stor succes med hundredevis af koncerter midt i sorgen. Men udsigten til en nedlukning endte Hjalmer med det største angstanfald, afslører han i Go’ Morgen Danmark.
- Pludselig begyndte mit hjerte at banke med 200 slag i minuttet, og så ringede jeg til min mor og sagde, at jeg troede, at jeg var ved at dø, og at jeg havde fået et hjertestop, siger han.
I lang tid havde han presset sig selv op i et hjørne med alt for meget arbejde i et liv, der havde ændret sig markant på et splitsekund, efter hans fars død, forklarer han.
- Og jeg var bare fucking ødelagt indeni. Samtidig stod jeg med en karriere, som det sidste halvandet år var begyndt at gå rigtig godt. Alt det, som jeg havde kæmpet for, siden jeg var 13 år, var begyndt at ske, fortalte Hjalmer i programmet, hvor han forklarede, at han oplevede hele sorgprocessen som et ”kaos”.
I dag har Hjalmer lært at sige nej. Efter angstanfaldet begyndte han at træne, og han satte pris et glas vin med vennerne og prioriterede familie over arbejde.