Nægtet abort: Gravid kvinde skal bære ufødt baby, til den dør
En amerikansk kvinde er tvunget til at fortsætte sin graviditet, selv om hun ved, at hendes ufødte barn er i en tilstand, der er “uforeneligt med liv”.
Chloe Partridge bor i delstaten Arizona, hvor det ifølge den nye abortlov kun er muligt og tilladt at få en abort, hvis graviditeten er til fare for moderen.
Og da det ikke er tilfældet med Chloe Partridge, kan hun altså ikke få en abort, selv om hun ved, at hendes barn ikke vil kunne leve, og at det ufødte barn efter alt at dømme dør, mens det ligger i hendes mave.
På Instagram fortæller den unge mor, at hun er gravid i 25. uge nu, og at hun i uge 23. fandt ud af, hendes lille pige ikke ville klare den.
– Jeg vidste, hvad jeg ville gøre. Jeg vidste, at jeg ville afslutte graviditeten. Min baby lider inde i mig, får anfald flere gange om dagen. Jeg kan mærke hver og en. Jeg vidste, at jeg ikke ville lade hende lide mere, fortæller Chloe på Instagram.
Som følge af den nye lovgivning kan Chloe dog ikke få en abort.
– Jeg har intet valgt. Min læge ringede til mig i dag og fortalte, at jeg skal fortsætte min graviditet, indtil babyen dør eller dør, når hun bliver født. Hvad er det for en syg verden, vi lever i, hvor vi tvinger en mor til at mærke hendes baby, der lider hver dag, indtil babyen dør? Det er ikke fair. Jeg havde aldrig troet, at dette ville ske. Nu er jeg komplet i forfærdelse og forvirring, lyder det grådkvalt fra Chloe.
Efter den unge kvinde delte sin instagram-opslag, væltede det ind med tilkendegivelser og hilsner fra nær og fjern. Derfor har Chloe nu startet en GoFundMe-indsamling. Hendes håb er at indsamle penge nok til, at hun kan rejse til en anden stat for at få gennemført en abort.