Kronprins Frederik og prins Christian mindes ofrene: Rørt til tårer
Tirsdag aften var der mindehøjtidelighed for ofrene til det tragiske skyderi i Field's søndag eftermiddag.
Med til mindehøjtideligheden var kronprins Frederik og prins Christian, og prinsen var tydeligt berørt af søndagens episode.
Prins Christian måtte under mindehøjtideligheden kigge op mod hilmen for at holde tårerne tilbage, men der kunne stadig ses et par røde øjne hos den unge prins.
– Det er meget smukt, at vi kan stå her sammen, og jeg håber, familierne kommer stærkt igennem det, sagde prins Christian, da ceremonien var slut.
Også far, kronprins Frederik, var berørt af søndagens tragiske hændelser.
– Det er meget rørende. Jeg synes, det er et tegn på, at vi står sammen. Mine tanker går til ofrene og de pårørende, siger kronprinsen, der også roser politiet, der handlede hurtigt.
Ved mindehøjtideligheden, som Københavns Kommune står bag, deltog både statsminister Mette Frederiksen, som indledte med en tale, sanger Andreas Odbjerg, som rundede arrangementet af med en sang, Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen samt kronprins Frederik og prins Christian.