Regitze Bach indrømmer: Det fortryder jeg fra “Ex on the beach”
Selv om hun indrømmer, at hun går op i at "lave godt tv" blandt andet ved at dyrke splid og sige sin mening, så afslører Regitze Bach nu, at der også er en situation fra "Ex on the beach", som hun fortryder.
Og ja, den omhandler svenske Emilia Kristina Bengtsson, som Regitze Bach flere gange var oppe at toppes med.
– Jeg fik lige sagt til Emilia, at jeg har et højere uddannelsesniveau end hende. Det er ikke pænt, det skal man ikke sige til nogen, indrømmer Regitze Bach i SE og HØRs program "Sladderministeriet".
Her bliver hun nemlig spurgt, om hun nogensinde har sagt noget, hun har fortrudt.
– Det var dumt. Det var sagt i aggression.
Artiklen fortsætter under billedet …
Men derefter er der ingen nåde.
Da Regitze Bach bliver mindet om en anden ting, hun sagde til Emilia Bengtsson – "køb dig en personlighed" – står hun fast ved sit udsagn.
– Der skulle hun købe en personlighed, der skulle hun stoppe.
I "Sladderministeriet" afslører Regitze Bach også, at hun og Emilia Bengtsson har lavet en særlig aftale i forsøg på at begrave stridsøksen.
Se klippet, hvor Regitze Bach taler om det eneste, hun har fortrudt fra "Ex on the beach", i videoen øverst i artiklen.
Du kan se hele afsnit fire af "Sladderministeriet", hvor Regitze Bach og Nora Tveden Thomsen er gæster, på SE og HØRs YouTube-kanal.
Du kan også høre det som podcast lige her: