Se det søde billede: Christian Degn på tur med sønnike
I januar kunne den tårnhøje tv-vært Christian Degn afsløre, at kærligheden til kæresten, Trine Johst Vammen kun voksede sig større dag for dag.
Hun var nemlig gravid og ventede parrets første barn.
I sidste måned kom lille Vagn så til verden under, hvad der vist meget vel kan beskrives som en lynfødsel derhjemme, og det lader til, at parret allerede har fundet sig godt til rette som en familie på tre.
På Instagram kan den fortsat nybagte mor Trine nemlig dele, at de tre er et smut ud i det blå.
– Familieferie med Bamse og Kylling. Og pusling, skriver hun kort til billederne, der er tagget til at være på Samsø, hvor den lille familie smiler fra øre til øre.
Artiklen fortsætter under opslaget
“Hvem vil være millionær”-værten Christian Degn mødte moren til sin søn sidste år, efter hans “Nybyggerne”-kollega Mette Helena Rasmussen på sin Instagram-profil eftersøgte en kæreste til ham.
Det må siges lykkedes, da de to faldt pladask for hinanden.
I januar flyttede de to endelig sammen på Vesterbro i København, kun få uger efter, at parret kunne annoncere, at de ventede en lille en.