Romeo Beckham og kæresten går fra hinanden efter tre år
Han er søn af fodboldlegenden og stilikonet David Beckham, 19 år gammel, og ved at nå en moden alder.
Nu er han også ledig på markedet. Romeo Beckham og kæresten Mia Regan er nemlig gået fra hinanden efter at have været sammen i tre å.
Den 19-årige Romeo Beckham har slettet alle spor af Mia Regan, der bor i London, på sin Instagram.
Beckham bor i Miami, hvor han forsøger at gå i fars fodspor og blive professionel fodboldspiller for David Beckhams hold, Inter Miami CF.
Derfor har de to også været i noget af et langdistanceforhold, der altså nu ikke holdt længere.
Mia Regan er model, og kilder tæt fortæller til Daily Mail, at forholdet brast under presset fra begge parters forskellige kalendere, hvor Romeo Beckham har brugt meget tid i USA, hvor han forfølger fodboldkarrieren.
"Langdistanceforholdet tog sit præg på forholdet med deres unge alder. Romeo (Beckham) og Mia (Regan) er både fantastiske mennesker. De er meget glade for hinanden og familien elsker Mia. Hun fortsætter med at arbejde med Victoria Beckham, men desværre er Romeo og Mia ikke sammen mere," fortæller en kilde til Daily Mail.
Romeo Beckham spiller til dagligt for Inter Miami CF's andethold.