Kendte14. juli 2022

Kevin Spacey slår fast: Jeg er IKKE skyldig

Den amerikanske skuespiller Kevin Spacey fastholder sin uskyld i en opsigtsvækkende sag
Kevin Spacey ankommer til Westminster Magistrates Court i London i forbindelse med sin sexsag.
Kevin Spacey ankommer til Westminster Magistrates Court i London i forbindelse med sin sexsag.
 Foto: MEGA

Den amerikanske skuespiller Kevin Spacey nægter sig igen skyldig i fem anklager om seksuelle overgreb.

Ved en domstol i London siger Spacey højt og tydeligt "ikke skyldig", da han bliver spurgt til, hvordan han forholder sig til anklagerne.

Spacey står over for i alt fem anklagepunkter. De fire gælder seksuelle overgreb mod tre mænd. I det femte er Spacey anklaget for at have sex med en person uden samtykke. Overgrebene skal være sket mellem 2003 og 2013.

Kevin Spacey ankommer til retten i London.
Kevin Spacey ankommer til retten i London.
 Foto: MEGA

Ved et tidligere retsmøde, og da sagerne første gang så dagens lys, sagde Spacey også, at han er uskyldig. Og det holder han fast i torsdag.

62-årige Spacey har tidligere sagt, at han er overbevist om, at han kan bevise sin uskyld.

Kevin Spacey var i årtier en stor stjerne i Hollywood. Han har vundet to af de eftertragtede oscarstatuetter, og han havde hovedrollen i den populære Netflix-serie "House of Cards".

De senere år har han dog holdt sig uden for offentlighedens søgelys og har ikke medvirket i film og tv på grund af anklager om overgreb fra både mænd og kvinder.

Sponsoreret indhold