Reality16. juli 2022

“Love Is Blind”-stjernen Jeremy Hartwell sagsøgte produktionen: Nu svarer de igen

Det var voldsomme anklager den tidligere realitystjerne kom med mod Netflix-produktionen
Jeremy Hartwell Love Is Blind
Jeremy Hartwell havde kun kort fornøjelsen af at være en del af Netflix-hittet. Nu sagsøger han dem.
 Foto: Netflix

“Love Is Blind”-stjernen Jeremy Hartwell, der var med i den anden sæson af Netflix’ populære datingeksperiment, kunne torsdag komme med ganske voldsomme anklager mod produktionen.

Ifølge ham skulle producerne have behandlet ham og de andre deltager ekstremt dårligt under optagelserne ved for eksempel at fratage dem mad, vand og søvn.

– De underbetaler bevidst deltagerne og frarøver dem mad, vand og søvn, hvorefter de hælder alkohol på dem og lukker for al deres adgang til den rigtige verden udenfor, lød det blandt andet i udtalelsen fra tv-kendissens advokat.

Men nu kan produktionen bag “Love Is Blind” afkræfte, at der skulle være sandhed i anklagerne.

Ifølge US Weekly lyder det fra produktionsselskabet, Kinetic Content, at Jeremy Hartwell var en del af optagelserne i mindre end en uge.

– Mr. Hartwells rejse endte uheldigvis tidligt, efter han ikke formåede at skabe en forbindelse til nogen af de andre medvirkende. Vi ønsker ikke at spekulere i, hvad hans motiver for søgsmålet er, men der er på ingen måde hold i nogen af mr. Hartwells anklager, lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet

Deepti gjorde det i den anden sæson af "Love Is Blind" klart, at hun ikke ønskede at gifte sig med en, der ikke ønskede hende.
Deepti gjorde det i den anden sæson af "Love Is Blind" klart, at hun ikke ønskede at gifte sig med en, der ikke ønskede hende.
 Foto: Netflix

Svaret på søgsmålet kommer kun én dag efter, at flere amerikanske medier kunne bekræfte, at tv-stjernen havde rejst anklagerne mod produktionsselskabet.

Underbetalt tortur

I søgsmålet stod det blandt andet beskrevet, hvordan deltagerne ofte blev efterladt alene i timevis, og at produktionen “opfordrede til en kombination af manglende søvn, isolation, sult og overdreven forbrug af alkohol”.

Han kunne desuden beskrive, at deltagerne kun tjente mellem 1.000 og 8.000 dollars om ugen, mens de var i gang med optagelserne, hvilket er lavere end mindstelønnen, tager man deltagernes arbejdstimer i betragtning.

I søgsmålet gjorde han det desuden klart, at han sagsøgte på vegne af alle de medvirkende i den anden sæson.

Men produktionsselskabet afviser altså på det kraftigste alle anklagerne.

Artiklen fortsætter under billedet

Jeremy Hartwell Love Is Blind
Jeremy Hartwell er et af de mere ukendte ansigtet fra sæsonen.
 Foto: Netflix

Jeremy Hartwell var én ud af de 30, der medvirkende i den anden sæson af Netflix-hittet, hvor hele fem par nåede til den store bryllupsdag. I sidste ende var det dog kun to ud af de fem par, der valgte at lade sig gifte.

Sponsoreret indhold