Tristan Thompson ville bestikke Maralee Nichols til at få abort
I december kan det vist roligt siges, at helvede brød løs for Tristan Thompson.
Her fik hele verden pludseligt at vide, hvordan han endnu en gang havde været Khloé Kardashian utro, og at han denne gang havde formået at gøre kvinden gravid.
For kort tid siden stod det desuden klart, at han og Khloé Kardashian bare måneden forinden havde fået den glædelige nyhed, at deres udvalgte rugemor var blevet gravid med deres andet barn.
Skandalen er dog langt fra forbi for sportsstjernens vedkommende.
Nu lyder det nemlig, at Thompson angiveligt forsøgte at bestikke Maralee Nichols til at få foretaget en abort, ved at tilbyde hende 75.000 dollars.
Et beløb svarende til omkring 550.000 danske kroner.
Det skriver Buzzfeed.
Artiklen fortsætter under billedet
Den personlige træner gik dog ikke med til tilbuddet, og i december blev flere juridiske dokumenter lækket, efter hun krævede børnebidrag af stjernen.
I dokumenterne var flere beskeder mellem de to inkluderet, og her kunne det tydeligt læses, hvordan Thompson på ingen måde ønskede, at den lille ny skulle være hans.
– Du ved, hvordan jeg har det. Mine følelser har ikke ændret sig – overhovedet. Jeg ønsker ikke at være involveret. Og hvis du tror, at denne baby vil sikre dig penge, så kan du godt tro om igen, stod der blandt andet i en af beskederne fra Tristan.
Meget tyder da også på, at sportsstjernen endnu ikke har sendt en enkelt øre afsted mod Nichols.
Det kunne The Sun berette for få dage siden.
– Maralee har fortalt sine venner, at Tristan endnu ikke er begyndt at betale børnebidrag, kunne en kilde tæt på den personlige træner fortælle det britiske medie.
Artiklen fortsætter under billedet
Vedkommende fortæller videre, at Nichols indtryk er, at Thompson ønsker at retten skal afgøre sagen, inden han sender sine penge afsted mod hende og hans lille søn, Theo.
Ifølge Maralee så har Thompson endnu ikke mødt sønnen, der kom til verden i starten af december.
Udover sønnen Theo, så er Thompson desuden far til den femårige Prince, som han fik sammen med sin ekskæreste Jordan Craig, mens han sammen med Khloé Kardashian har fireårige True.