Kendte21. juli 2022

Tom Jones spiller i Tivoli efter helbredsproblemer førte til aflysning

Sangeren måtte i sidste uge aflyse en koncert, efter han fik et ildebefindende
Tom Jones
Tom Jones er klar til at indtage Plænen i Tivoli.
 Foto: Andrew Parsons/AFP/Ritzau Scanpix

Du kan godt gøre dig klar til at synge med på klassikere som "Sexbomb" og "She's a Lady", for en af klodens største kvindebedårer indtager nemlig Plænen i Tivoli på fredag.

Der er selvfølgelig tale om Tom Jones.

Helbredet har ellers ikke helt været med den 82-årige sanger. Tirsdag i sidste uge måtte waliseren nemlig aflyse en koncert i Budapest.

Her fik sangeren et ildebefindende og måtte aflyse godt en time inden, han skulle på scenen i Ungarns hovedstad.

Det satte gang i spekulationerne, om det så ville gå ud over koncerten i Danmark.

Ifølge Tivoli er der ingen grund til at frygte, at man ikke kan komme til at svinge hofterne til den legendariske sangers musik.

– Vi har ikke hørt andet, end at han kommer, så det regner vi stærkt med, at han gør, siger pressemedarbejder i Tivoli Amalie Frøkjær til SE og HØR.

Tom Jones har efter den aflyste koncert i Budapest spillet en håndfuld koncerter i Europa.

Tivoli fortæller, at der stadig er mulighed for at få billetter til fredagens koncert.

Sponsoreret indhold