Kendte22. juli 2022

Akavet! Jennifer Lopez og Ben Affleck snaver løs på bryllupsrejsen – lige foran hans 16-årige datter

For få dage siden kunne stjerneparret sige deres “ja” i Las Vegas, og nu nyder de hinanden i romantiske Paris. Med børnene lige ved siden af
Jennifer Lopez og Ben Affleck
Jennifer Lopez og Ben Affleck nyder lige nu deres hvedebrødsdage i Paris.
 Foto: MEGA

Efter tre måneders forlovelse, valgte Jennifer Lopez, 52, og Ben Affleck, 49, i weekenden at lade sig gifte på vaskeægte Vegas manér.

Men den romantiske fejring af kærligheden mellem de to er langt fra forbi.

I øjeblikket nyder parret hinanden i den franske hovedstad Paris, hvor også skuespillerens døtre, Violet, 16, og Seraphina, 13, er med.

Pigerne er dog nok mest med på sidelinjen.

Det viser nye billeder af det nygifte par, der ikke kunne holde læberne for sig selv, da de nød en dejlig middag på restauranten Le Matignon.

Her ses det, hvordan Ben Afflecks ældste datter ganske akavet må se til, mens far kysser løs på sangerinden lige ved siden af hende.

En situation som de fleste teenagere muligvis ville krumme tæer over. Men det lader til, at Violet faktisk tager situationen ganske pænt.

Artiklen fortsætter under billedet

Jennifer Lopez og Ben Affleck
Jennifer Lopez og Ben Affleck havde svært ved at holde sig fra hinanden.
 Foto: Agence/Ritzau Scanpix

Om det far, hendes søster eller noget helt tredje hun griner af, det vides ikke, men hun klarer sin fars kyssetrang overraskende godt.

Lopez, Affleck og hans døtre har været i den franske hovedstad siden torsdag, hvor de flere gange er blevet set spankulere rundt i gaderne.

Alt imens spirer rygterne om, hvornår stjerneparret vil lade sig gifte på ny.

For allerede kort tid efter, parret selv kunne bekræfte, at de få minutter i lukketid fik en præst til at sige de gyldne ors, lød rygterne, at de to ikke er færdige med at skulle lade sig gifte.

Samtidig lød det fra flere kilder også, at det havde været meget vigtigt for dem, at det første bryllup blev alt andet end det, de havde planlagt for 20 år siden. Hvorfor Vegas blev svaret.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/2022-07-18/2.jpg
 Foto: The JLo Newsletter

Da parret første gang faldt for hinanden i starten af 00’erne var et bryllup også i udsigt, efter Affleck gik ned på knæ i 2003. Men året efter gik de to fra hinanden.

Sidste år fandt de to så sammen igen og kort tid efter gentog Affleck succesen om at fri til sangerinden.

Sponsoreret indhold