Hyldes af de kendte: - Hvor er det bare flot
Den franske præsident, Emmanuel Macron, lykønsker Jonas Vingaard med sejren på dansk.
Det sker på Twitter, kort efter at Vingegaard søndag aften er kørt over målstregen i Paris i den gule førertrøje.
- Intet er nogensinde bestemt på forhånd under Tour de France. Tillykke til Jonas Vingegaard med denne flotte sejr.
Vingegaards store dag
- Tillykke til alle dem, der har fået Frankrig til at brillere i hele verden! Længe leve Touren!, skriver præsidenten.
Også kronprins Frederik, der er til stede i Paris, ønsker Vingegaard tillykke med den samlede sejr. Han fremhæver desuden flere andre af de danske ryttere.
- Hvor skal man begynde og slutte, siger en begejstret kronprins i et interview søndag aften med TV 2.
- Det er en kæmpe bedrift, når man tænker over det. En mand, der mere eller mindre alene som kæmper mod sig selv.
- Det er ekstraordinært, at han klarer sig så godt.
Stort tillykke
Også på Instagram deler kronprinsen ud af sin begejstring:
- Fra et historisk Grand Départ i Danmark til etapesejre ved Magnus Cort, Mads Pedersen, Jonas Vingegaard og nu en fantastisk afslutning på Champs-Élysées, hvor vi kunne fejre tourens vinder "Le Grand Danois" Jonas Vingegaard.
- Hans overskud, sportsmanship og viljestyrke ved årets Tour de France har været enestående at overvære.
- Stort tillykke med sejren og tak for den store oplevelse, som kampen om trofæet har givet os alle i juli måned, skriver kronprinsen på Instagram.
Og han er ikke alene om at bruge de sociale medier til at hylde Danmarks p.t. største sportshelt: