Kendte26. juli 2022

Er Kylie Jenner gravid igen?

Det er knap seks måneder siden makeupmogulen blev mor for anden gang, men allerede nu florerer rygterne om, hvorvidt en treer er på vej
Kylie Jenner
Venter Kylie Jenner mon sit tredje barn?
 Foto: MEGA

Kun dagen efter Kylie Jenners datter, Stormi fyldte fire i februar, kom Kylie Jenner og Travis Scotts andet barn til verden.

En lille søn, der først fik navnet Wolf, men som Jenner efterfølgende fortalte, de havde taget fra ham igen for at give ham et nyt, som de dog endnu ikke har delt med verden, hvad er.

Men nu, knap seks måneder senere, florerer rygterne nu om, hvorvidt parret har en treer på vej.

Det sker, efter Kylie Jenner valgte at indsætte en række helt særlige emojis som kommentar til kærestens billede i weekenden.

Det ellers uskyldige billede af Travis Scott, der viser ham siddende op ad en bygning, kommenterede Kylie Jenner nemlig med intet mindre end fire gravide emoji-kvinder samt en, der rækker tungen ud.

Artiklen fortsætter under opslaget

Jenners kommentar har i skrivende stund fået mere end tusinde kommentarer fra fans, der er sikre på, at parret venter endnu en lille en.

Nogle tror endda, at der kan være tale om tvillinger, siden Jenner har delt fire af den samme emoji, og de to jo allerede er forældre til to.

Artiklen fortsætter under billedet

Kylie Jenner og Travis Scott
Er det mon en prank, eller er Kylie Jenner i sandhed gravid igen?
 Foto: MEGA

Om Jenner og Scott i sandhed snart kan kalde sig forældre til tre (eller måske fire), det vides endnu ikke, da hverken sangeren eller realitystjernen endnu har kommenteret på rygterne.

Jenner er dog kendt for at holde sine graviditeter hemmelige – til trods for rygter – så det er ikke sikkert, hun overhovedet vil afsløre, om det er sandt, hvis det passer.

Sponsoreret indhold