Ugens horoskop: Mascha Vang fylder 43 år

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.
Mascha Vang fylder 43 år den 31. juli. Hip hip hurra!
Horoskopet gælder fra onsdag den 27. juli til og med tirsdag den 2. august.
VANDMANDEN
21. januar-18. februar
Brænder du inde med følelser, kan du næppe undgå at vise dem. Det drejer sig om forholdet til din partner eller nære samarbejdsrelation. Det vil være en god idé, hvis du har tænkt over, hvad du vil udtrykke, så du ikke siger noget, som opfattes forkert eller kan give anledning til skænderier.
DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:
Nikolaj Coster-Waldau: Fylder 52 år den 27. juli
Anne Linnet: Fylder 69 år den 30. juli
Saszeline Sørensen: Fylder 40 år den 26. juli
Sofie Gråbøl: Fylder 54 år den 30. juli
FISKENE
19. februar-20. marts
Efter en lang periode med fuld fart på, kommer du ned i gear. Men du må sluge et par kameler, som kan dreje sig om nogle følelsesanliggender. Måske bliver din kærlighed ikke gengældt, som du forventer? Det kan være værd at spole filmen lidt tilbage, for det kan jo være, at der er noget, du har overset.
VÆDDEREN
21. marts-20. april
Du kan næppe skjule din utilfredshed og kan komme til at træde andre over tæerne i din verbale svada. Heldigvis falder du hurtigt til ro og bør måske give en undskyldning til den eller dem, som dit dårlige humør er gået ud over. Du må acceptere, at du ikke kan diktere dagsordenen i øjeblikket.
TYREN
21. april-21. maj
Dit held synes at udeblive, og du må bide skuffelsen i dig. Søskende eller naboer prøver på at opmuntre dig, men der er ikke rigtig noget, der hjælper på dit humør. Dertil kan komme, at der er uro i den øvrige familie, hvilket du har det svært med. Lad denne uge passere og glem diverse uenigheder.
TVILLINGERNE
22. maj-21. juni
Der kan komme aflysninger eller ændringer i dine planer. Det kan skyldes nogle udefrakommende ting, så som trafikale forsinkelser eller deciderede barrierer, så du ikke fysisk kan komme frem til din destination. Tag det med et smil – og da du er snarrådig, så finder du uden tvivl et alternativ.
KREBSEN
22. juni-22. juli
Selv om det er feriemåned, så fokuserer du på fremtiden. Du har fået øje på nogle muligheder, som synes at føre dig ad den rette vej. Men ved nærmere eftersyn, så kan du godt fornemme, at der er meget der endnu skal gøres, researches og efterprøves, inden du kaster dig ud i det. Giv det tid!
LØVEN
23. juli-23. august
Tiden er den rette til rejseplaner, eller hvis du står overfor nogle tiltag, der kan være med til at udvide din horisont. Du vil ud, blive set og få tilfredsstillet dit videbegær. Men dæmp dine forventninger, da stedet eller kursets indhold alligevel ikke viser sig at indeholde det i annoncen lovede.
JOMFRUEN
24. august-23. september
Du har en mere tilbagetrukket position – det er et godt valg i denne uge, da hændelser kan skuffe dig. Vær forberedt på at nogle planer ikke bliver til noget og at forhindringer, som du ikke har indflydelse på, kommer i vejen. Du må tage det med godt humør og finde på andre løsninger.
VÆGTEN
24. september-23. oktober
Det klogt at skrue ned for forventningerne. Du synes ikke, at du får den nødvendige opbakning fra din partner. Du har svært ved at skjule din skuffelse, hvilket bestemt ikke falder i god jord. Kan du få humøret frem, så kan der ske mirakler – og du får pludselig den hjælp, du efterlyser.
SKORPIONEN
24. oktober-22. november
Din utålmodighed er ved at nå nye højder, og det kan du dårligt skjule. Skru ned for din utilfredshed og prøv at finde konstruktive løsninger. Men du kan ikke lade være med at komme med enkelte stikpiller til dem, som du evt. arbejder sammen med til hverdag. Lad det ikke påvirke dit humør.
SKYTTEN
23. november-21. december
Du kan blive skuffet, hvis forventninger ikke bliver indfriet. Det kan et lovet pengebeløb, som alligevel ikke bliver til noget. I stedet for at bruge alt dit krudt på at få adgang til de lovede midler, så brug tiden på at gennemgå dine papirer. Måske har du ikke har udfyldt dem korrekt og er blevet forbigået.
STENBUKKEN
22. december-20. januar
Har du noget på hjerte, så sig det! Dog er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du siger det. Måske kan du komme til at virke mere konfronterende, end du har til hensigt. Overvej nøje dine ord, inden du udtaler dig – hvis du kan nå det, inden proppen ryger af flasken.