Politiets frygtelige teori: Derfor blev rigmandssøn dræbt af helikopter
SENESTE: Nu taler familien - afviser udlægning af sagen
Det begyndte som en hyggelig, men kostbar udflugt med familien og gode venner. Og endte brutalt mandag morgen i en græsk lufthavn med den 22-årige Jack Fentons død.
Planen var ellers at fortsætte til det privatfly, som skulle flyve dem tilbage til Storbritannien.
Men ganske få sekunder efter briten steg ud af den ene af de to helikoptere, som det velhavende selskab var på tur i, blev den unge mand dræbt.
Jack Fenton havde en mobiltelefon i hånden, da han som den første steg ud af helikopteren. I den sad angiveligt også hans søster.
Politiets teori er derfor ifølge flere græske og britiske medier, at rigmandssønnen gik om bag helikopteren for at tage en selfie.
Alt for sent opdagede han imidlertid, at de små rotorer, der sidder bagerst på helikopteren, er placeret så langt nede, at han blev ramt i hovedet og dræbt på stedet.
For at undgå at hans forældre skulle overvære det blodige drama, valgte piloten i den anden helikopter at flyve dem til en nærliggende lufthavn.
Først her fik de besked om tragedien.