Kendte28. juli 2022

Megan Thee Stallion og Big Sean sagsøgt for at kopiere sang

To rappere vil tilsyneladende ridde med på Megan Thee Stallions bølge af succes
Rapperen Megan Thee Stallion nyder for tiden stor succes og har blandt andet optrådt på årets Roskilde Festival.
Rapperen Megan Thee Stallion nyder for tiden stor succes og har blandt andet optrådt på årets Roskilde Festival.
 Foto: MEGA

Det er ikke uvant for en musiker at blive sagsøgt for at kopiere gamle numre.

Her er ingen musikere for fine til at hive hinanden i retten for at se, om man kan tjene lidt ekstra mønt på sit gamle nummer, som måske er gået i glemmebogen.

Nu er turen kommet til rapstjernen Megan Thee Stallion. Og som ny på den funklende rapstjernehimmel er det også på tide, at hun bliver sagsøgt, om man vil.

Det er dog ikke for et af hendes egne numre, men et hun medvirker på.

Der er ifølge det amerikanske musikmedie Rolling Stone tale om rapperen Big Seans nummer "Go Crazy" fra 2020, hvor den kvindelige rapper lægger et vers.

Sagsøgerne er rapperne Duawn “Go Hard Major” Payne and Harrell “H Matic” James, der påstår, at deres nummer "Krazy" fra 2012 er "næsten identisk" med "Go Crazy".

De kræver derfor, at de får alt overskuddet fra Megan Thee Stallion og Big Seans sang.

Hverken Megan Thee Stallion eller Big Sean har kommenteret på søgsmålet.

Rapperen 2 Chainz, der også er med på numret, er ikke en del af søgsmålet - hvorfor vides ikke.

Sponsoreret indhold