“Love Island”-Josefine i lykkerus: Er blevet forlovet
Josefine Von Spreckelsen blev for alvor et kendt ansigt, da hun i medvirkede i den første sæson af realityprogrammet “Love Island”.
Her faldt hun for Kasper Thor Vestager, men i januar 2020 kunne hun trist fortælle, at de to igen var gået hver til sit.
Siden er skuden dog i sandhed vendt for Josefine. Hun har nemlig fundet kærligheden igen – og han har været nede på knæ.
Det afslører hun torsdag på sin Instagram-profil.
– I går aftes, skriver hun kort til billedet, hvor hun kan fremvise sin hånd med en smuk ring på fingeren foran Eiffeltårnet i Paris.
Artiklen fortsætter under opslaget
Det er kæresten Jonas, der har friet til den tidligere “Realitybabe”, og lykønskningerne strømmer allerede ind til det nyforlovede par.
“De dyre piger”-stjernen Matilde Neuvonen skriver overrasket: “Ej ej ej ej ej!! Tillykke skatte. Hvor er I cute”, mens andre blot ønsker parret stort tillykke.
Josefine og hendes nu forlovede har været i den romantiske hovedstad de seneste dage, men hun afslører ikke mere om, hvordan Jonas faldt på knæ, eller hvordan de planlægger at fejre den lykkelige hændelse.