Paris Hilton: Første arbejdsdag i Danmark
På sin første aften i Danmark valgte den amerikanske millionøse at slappe af med en stille aften på hotellet sammen med kæresten Benji Madden, som også er med stjernen i København.
Til gengæld venter der hende en lang arbejdsdag i dag, tirsdag den 5. august, så vi må håbe at hun har fået sig en god nats søvn på trods af hendes jetlag.
På arbejde
I dage skal hun nemlig ud og have taget billeder til sin nye taskekollektion - hovedårsagen til at hun er i landet. Det er den danske modefotograf Henrik Bülow, der står for fotosessionen, der kommer til at vare hele dagen.
Planen er, at billederne skal tages i et studie, da det danske vejr jo som bekendt er noget ustadigt. Og med et kig ud af vinduet i dag, er det vist en meget klog beslutning.
I aften skal Paris i Tivoli, hvor hun har sagt ja til at lade sig interviewe af "Go' aften Danmarks" Michelle Bellaiche.
Aftenen sluttes af med en tur i ballongyngerne og den gamle rutsjebane efter Paris Hiltons eget ønske.