“Landmand søger kærlighed”-parret Stine og Niels i lykkerus: Venter barn

Det var en lykkelig Stine Marthine Pors og Niels Pors, der i slutningen af maj endelig kunne sige deres “ja” til hinanden, efter de fladt pladask for hinanden i “Landmand søger kærlighed”.
Lykken vil dog ingen ende tage, da Stine nu kan afsløre, at der var en lille “blind passager” med til festlighederne.
Det deler hun på sin Instagram-profil.
– Torsdagen efter brylluppet tager jeg en graviditetstest, fordi jeg havde en tid ved min gynækolog, som krævede en negativ test. Niels og jeg havde sovet i drivhuset den nat, og ved 5-tiden blev jeg nødt til at skulle ind og tisse, skriver hun indledende og fortsætter:
– Der sad jeg så halvt sovende med en positiv graviditetstest i hånden, står der i opslaget, der viser et billede af en scanning af den lille ny.
Artiklen fortsætter under opslaget
Hun skriver videre, at hun derefter listede ind til sin sovende mand og fortalte ham de glædelige nyheder. Men det var ikke meget andet end “grynten”, hun fik ud af ham.
– Sandheden er at vi længe har ønsket os en graviditet, og vi er ovenud lykkelige over det. Niels tager bare ikke så godt imod den slags nyheder så tidligt om morgenen.
Til SE og HØR skriver parret, at de har det godt, og at de fortsat tager det hele stille og roligt.
– Jeg har det egentligt også godt, er dog bare enormt træt, skriver Stine videre.
Om det er en lille dreng eller pige, der venter parret i det nye år, vides endnu ikke