Sendte live på Instagram: Her barberer Doja Cat sine øjenbryn
For under to uger siden var det tøjet, som den friske og frimodige stjerne Doja Cat smed.
Og nu er turen tilsyneladende kommet til håret – og øjenbrynene.
For øjnene af sine fans og følgere fik den Grammyvindende artist en idé under en livesending på sin Instagram. Hun greb barbergrej og skum, og fjernede ansigtsbehåringen.
Træt af hår
Kort forinden havde ”Kiss me more”-sangerinden afsløret en helt nyt – og ganske kort frisure.
Samtidig med at hun fortalte, at hun ”egentlig aldrig rigtig har brudt sig om at have hår”.
– Jeg fatter seriøst ikke, at det tog mig så lang tid at nå frem til at barbere mit fucking hår af, sagde hun, før hun bekendtgjorde, at hun er ”besat” af sit nye udseende.
– Det var aldrig meningen, at jeg skulle have hår, tror jeg. Jeg har aldrig kunne lide det. Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste gang i mit liv, hvor jeg har tænkt: ”Det er fedt det her.” Jeg kan bare ikke lide det.
Især er det det store besvær med parykker og extensions op til eksempelvis shows og koncerter, som hun er træt af.
– Det var så skideirriterende, når jeg for eksempel også trænede. Jeg kunne slet ikke fokusere, fordi jeg var bekymret for, hvordan jeg nu så ud, fortæller hun.
Om det også var tilfældet, da hun optog video med Post Malone, vides ikke. Men ikke desto mindre så hun nu dejligt fri ud, da hun i den visuelle del af den nye single ”I Like You” sprang rundt på en blomstermark uden særlig meget tøj på.