Martin Parnov Reichhardt bekræfter "Vild med dans"-exit: Danser ikke med i år
Endnu en professionel "Vild med dans"-danser bekræfter en dårlig nyhed.
Martin Parnov Reichhardt har nemlig heller ikke fået lov at være med i denne sæson af "Vild med dans". Det bekræfter han på Instagram.
I tre år har danseren ellers svedt over nye dansetrin uge efter uge sammen med en nydanser i TV 2-programmet.
– I år danser jeg desværre ikke med på tv-skærmen, skriver han i sit opslag.
Udover Martin Parnov Reichhardt så har TV 2 også droppet Mille Funk og Mads Vad i denne sæson af "Vild med Dans", der ellers gerne havde indtaget studiet endnu en gang.
De tre kommer derfor alle til at se med fra sidelinjen, mens deres kolleger og venner giver den gas med et nyt hold af nydansere, når "Vild med dans" ruller over skærmen i efteråret.
For Martin Parnov Reichhardt er der til gengæld masser andet at se til i den kommende tid.
– Til gengæld skruer jeg op for en masse ny dans ved siden af. Jeg glæder mig til at se med fra sidelinjen og heppe på Danmarks modigste dansere, slutter han sit opslag.