Efter flere dage i koma: Anne Heche er afgået ved døden
RETTELSE: Der bliver først slukket for respiratoren, når modtagerne af hendes organer er fundet
Skuespiller Anne Heche er død, efter lægerne slukkede for hendes respirator blot en uge efter den voldsomme trafikulykke i Los Angeles.
I følge Daily Mail er det skuespillerens veninde Nancy Davis, der delte nyheden på Instagram, mens familien bekræfter dødsfaldet over for The Guardian.
"6 dage, 7 nætter"-skuespilleren har ligget på Grossman Burn Center på West Hills-hospitalet i det nordlige Los Angeles efter det tragiske trafikuheld 5. august.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Familien fortalte gennem en talsperson tidligere i dag til People Magazine, at de havde fået besked fra lægerne om, at de ikke skulle forvente, at skuespillerinden overlevede.
Til det amerikanske medie fortalte talspersonen, at Anne Heche havde fået en "katastrofal" hjerneskade som følge af ulykken.
- Annes iltmangel har desværre været så alvolig, at hun har fået en katostrafal hjerneskade. Hun er stadig i koma og i kritisk tilstand. Det forventes ikke, at hun overlever, lød den dystre melding.
Lægerne holdt hende, efter Annes eget ønske, kunstigt i live, mens de vurderede, om hendes organer kunne doneres væk.
Anne Heche blev 53 og efterlader sig to børn, sønnner Atlas Heche Tupper og Homer Laffoon.