Streaming18. august 2022

Zendayas helt særlige ønske for "Euphoria" sæson 3

"Euphoria"-stjernen Zendaya deler sine forhåbninger for, hvad tredje sæson af HBO Max-serien skal byde på
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Zendaya i "Euphoria".
 Video: HBO Max

"Euphoria" er en af tidens hotteste HBO-serier, og siden sæsonafslutningen tidligere i år, har fans hungret efter nyt om den kommende sæson.

Seriens hovedrolleindehaver, den 25-årige Zendaya, har høstet både ros og Emmy-priser for sin rolle som den unge Rue, og også i denne sæson har "Dune"-stjernen scoret en Emmy-nominering.

I den forbindelse har hun haft en snak med The Hollywood Reporter om seriens tredje sæson, og her fortæller hun, at hun har et ganske særligt ønske for seriens udvikling.

- Jeg synes, det ville være meget spændende at undersøge de her karakterer uden for skolen, siger hun.

Zandaya.
Zandaya.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

- Jeg vil gerne se, hvordan Rue ser ud på sin ædru rejse, uanset hvor kaotisk det nu måtte være.

Zendaya tilføjer, at hun også godt kunne tænke sig at se mere til alle de andre karaktere.

- I forhold til, hvad de prøver at gøre med deres liv, efter high school er forbi, og hvilke slags mennesker de ønsker at være.

- Det, der var så særligt ved den her sæson, var, at vi fik muligheden for at dykke ned i de andre karakterer på et meget dybere plan.

- Jeg tror, vi kan gøre det igen med tredje sæson. Der er så meget talent, så du vil gerne sikre, at alle har en chance.

Tredje sæson af "Euphoria" forventes at have premiere i 2023.

Første og anden sæson af "Euphoria" kan streames på HBO Max.

Se traileren til "Euphoria" sæson to øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold