Nyheder21. april 2014

Landsholdsstjerne sigtet for politivold

Se hvem og hvad han gjorde her
Af af
Nicki Bille
Nicki Bille
 med nummer 14 på fotoet


Når man nævner ordene "skandale" og "fodboldlandsholdet" i samme sammenhæng er det normalt Nicklas Bendtner tankerne bliver henledt på. Men også angrebskollegaen Nicki Bille formår igen og igen at være involveret i skandaler. Natten mellem torsdag og fredag stod Rosenborg-spilleren angiveligt og sparkede til P-automater og cykler i det indre København.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille arresteret

Ifølge Ekstra Bladet blev politiet tilkaldt og måtte bruge peberspray for at få den kontroversielle fodboldspiller med ind i politibilen. På bagsædet spyttede eller snottede den ophidsede Bille på sædet. Da betjenten fjernede fodboldspillerens hoved, kvitterede landsholdspilleren med at plante et aftryk af sit tandsæt i armen på betjenten.

Sportsstjernens bid koster ham en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion efter straffelovens § 119:

"Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år."

LÆS OGSÅ: Nicki Bille: Der var tumult

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Nicki Bille.

Danskerens arbejdsgiver, den norske topklub Rosenborg, har ikke meget at sige til sagen.

- Vi gennemgår fakta i sagen og har ingen kommentarer, før vi har på det rene, hvad der er sket, skriver klubbens kommunikationsansvarlige, Trond Alstad, i en mail til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Nicki Bille scorer teenagemodel

Det er langtfra første gang Nicki Bille kommer i søgelyset for andet end fodbold. I danske og norske medier er han berømt og berygtet for sine vilde byture og omgangen med smukke kvinder.


Sponsoreret indhold