Kendte18. august 2022

Kærligheden brast: Tv-stjernes mand vil skilles

Efter otte år som mand og kone er det slut mellem Alexis Bledel og Vincent Kartheiser
Alexis Bledels ægtemand har anmodet om skilsmisse.
Alexis Bledels ægtemand har anmodet om skilsmisse.
 Foto: Ritzau Scanpix

Tv-stjernen Alexis Bledel skal skilles.

Skuespillerinden, der er kendt fra serier som "The Handmaid's Tale", "Mad Men" og "Gilmore Girls", har været gift med skuespilleren Vincent Kartheiser i otte år, men nu er det altså slut.

Han har nemlig anmodet om skilsmisse.

Det skriver en række amerikanske medier, heriblandt US Weekly og Page Six, som fået indsigt i de juridiske dokumenter omhandlende skilsmissen.

Ifølge dokumenterne anmodede 43-årige Vincent Kartheiser om skilsmisse 10. august ved retten i New York.

Årsagen til skilsmissen er endnu ikke offentliggjort - og hverken han eller 40-årige Alexis Bledel har kommenteret bruddet mellem dem.

Artiklen fortsætter under billedet...

Alexis Bledel og Vincent Kartheiser skal skilles.
Alexis Bledel og Vincent Kartheiser skal skilles.
 Foto: Ritzau Scanpix

Alexis Bledel og Vincent Kartheiser mødte hinanden under optagelserne til serien "Mad Men", hvor de begge har en rolle.

Kendisparret er kendt for at være notorisk private og deler sjældent detaljer om deres liv i medierne.

De blev gift i al hemmelighed i juni 2014.

Året efter fik de en søn, som de også formåede at holde hemmelig indtil året efter, hvor Alexis Bledels medstjerne fra "Gilmore Girls", Scott Patterson, kom til at afsløre det i et interview med Glamour.

Sponsoreret indhold