Datteren bønfalder Kim Kardashian: Stop nu, mor!!!
Vi kan vist nok godt alle huske den periode, hvor ens forældre var de pinligste i verden - og den periode er Kim Kardashians ældste datter tilsyneladende nået til nu.
I hvert fald er North West tydeligvis pinligt berørt over sin kendismor, da de to forleden var ude og køre bil med Kourtney Kardashians datter, 10-årige Penelope Disick.
Mens de tre kører bil, tager Kim Kardashian nemlig sin telefon op og filmer sig selv, men hun skråler med på Bruno Mars-sangen "Versace on the Floor".
Og det er altså bare det pinligste i verden, hvis man skal tolke North Wests reaktion.
I hvert forsøger den ni-årige, der har Kanye West som far, ihærdigt at stoppe Kim Kardashian i at synge.
Gentagne gange skriger hun: "Mor, mor, mor! Stop! Vær sød at slette videoen."
Dette ignorerer 41-årige Kim Kardashian dog blot, mens hun skråler lystigt videre til den helt store guldmedalje.
Se videoen herunder (artiklen fortsætter under opslaget):
Det er i kølvandet på videoen strømmet ind med kommentarer på Kim Kardashians profil på Instagram, hvor hun har over 329 millioner følgere.
Størstedelen finder episoden hylende morsom, men der er også mange, som revser realitystjernen.
Det gør de, fordi hun tilsyneladende kører bil, mens hun filmer sig selv, datteren og sin niece.
- Jeg håber virkelig, du holder parkeret?, skriver en bruger for eksempel.
- Det er virkelig ikke særlig sikkert det her, lyder det fra anden.
- Du er til fare for andres liv, når du kører med din telefon, advarer en tredje.
Kim Kardashian har ikke kommenteret kritikken af hende.
Det er ikke meget mere end hun blev single efter ni måneder sammen med komikeren Pete Davidson.
Læs mere om det braste forhold her.