Sjældent foto: Her kysser Harry Styles og Olivia Wilde
Siden Harry Styles, 28 år, og Olivia Wilde, 38, i starten af 2021 blev set sammen for første gang, er det ikke meget, vi har set til de to turtelduer.
De to stjerner, der forelskede sig under indspilningerne af filmen "Don't Worry Darling", viser sig yderst sjældent sammen, og endnu mere sjældent er det, at de viser PDA (public display of affection, red.).
Men torsdag kunne stjerneparret altså ikke holde snitterne fra hinanden: Lige inden de forlod et træningscenter i New York City, gav de hinanden et kys.
Det er en af de eneste gange, parret er blevet foreviget i et kærligt øjeblik, og da Olivia Wilde lige nu ligger i bitter strid med sin eks Jason Sudeikis, så er der måske en grund til, at hun går så stille med dørene med sin nye kærlighed.
I det hele taget virker det til, at den unge Styles nyder lidt fritid med sin kæreste, efter han sommeren over har været på tour i Europa – dog har han stadig til gode at give en koncert i Danmark, da den blev aflyst efter det forfærdelige skyderi i Field's.