Martin Buch Thorborg så sig selv på plakat: – Vi er jo blevet opgraderet
Det er ikke noget nyt, at de forskellige streaming-sider ikke er bange for at plastre store reklamer og plakater op, når der lanceres nye programmer.
Det samme har Discovery gjort i forbindelse med det nye program "Buch Thorborg", hvor man følger den danske iværksætter Martin Buch Thorborg og konen Jannie Buch Thorborgs første år som hotelejere på Bornholm.
Plakaten, der hænger på Københavns Hovedbanegård, viser et billedet af ægteparret med to champagneglas i hænderne. Martin Thorborg er iført en hvid skjorte og mørke bukser. Jannie har en beige sæt på.
Billedet viser det gode liv. Men problemet er bare, at det ikke er dem, der er på billedet.
En stor granddanois med en guldkæde om halsen er også på billedet. Det er heller ikke en hund, som parret kender.
Artiklen fortsætter under billedet …
– Jeg aner ikke, hvem de mennesker er, det er kun ansigterne, der er os, siger Martin Buch Thorborg til BT.
Han har godt nok en granddanois, men den har aldrig haft en guldkæde på.
Parret er dog ikke utilfredse med, hvordan de ser du på billedet.
– Vi er jo blevet "upgradede". Jeg er for eksempel blevet klart mere bredskuldret – og slankere – og min kone var da også ret godt tilfreds
Esben Elborne, der er kommunikations- og PR-chef i Warner Bros. Discovery Danmark, fortæller til BT, at der er blevet gjort brug af forskellige greb fra reklameværktøjskassen, men de på pågældendepersoner har været vidende om de forhold.
Martin Buch Thorborg fortæller, at de ikke kunne blive fotograferet den weekend, som Discovery foreslog. Herefter hørte de ikke mere, før de så plakaten på Københavns Hovedbanegård.