Lærke Bodilsen trods ny fyr: Frygter at blive slået ihjel af sin kæreste
Lykken strålede ud af Lærke Bodilsen, da hun for et par uger siden kunne afsløre over for SE og HØR, at hun har fået en kæreste.
Den danske OnlyFans-stjerne kunne stolt fortælle, at hun havde scoret den tatoverede fyr Julius.
- Nu kan jeg endelig offentliggøre, at jeg er lidt låst med den søde fyr Julius, men det er meget nyt, sagde Lærke dengang.
Scoringen skete, da frøken Bodilsen lå syg derhjemme og havde ondt af sig selv.
- Jeg skrev til ham, om han ikke kom forbi, så han kunne få noget omsorg, og vi har været sammen hver dag lige siden. Utroligt, at en omgang øjenbetændelse kan føre to smukke mennesker sammen, fortalte Lærke.
Men selv om alt ser ud til at være fryd og gammen mellem de to, så lurer en gammel frygt under overfladen.
Lærke har før fortalt om, at hun har været i et psykisk voldeligt forhold, som har påvirket hende meget. Det sætter også sine spor i forholdet til Julius, afslører hun i et opslag på sin Instagram-profil.
- At leve i frygt for at blive slået ihjel af sin kæreste er en følelse, som stadig sidder i mig, skriver Lærke til et afklædt billede på Instagram.
Selv om dødsfrygten altså sidder i OnlyFans-stjernen, så er hun og Julius stadig kærester.
I weekenden var de to således på en romantisk tur til Lalandia, hvor den både stod på store bøffer og bløde bamser i stride strømme. Til trods for det sidder frygten stadig i hende.
- Hvordan sender jeg den følelse afsted på den bedste måde, så jeg måske en skønne dag kan hele igen, slutter Lærke af med at skrive.
Det har Julius svaret på. Han har nemlig kommenteret "Ved at få den rette fyr, baby" på opslaget.
Se Lærkes opslag her: