Det frække1. september 2022

Pas på: Utroskab smitter!

Og her hjælper hverken afspritning, mundbind eller afstand…
Han har lige læst denne artikel...
Han har lige læst denne artikel...
 FOTO: MEGA

Utroskab smitter.

Det er dog ikke sidesprings-bakterier eller knalde-ved-siden-af-virus, du skal frygte, men noget andet og mindst ligeså allestedsværende.

Frække sexperimenter sikrer jer mod utroskab

Du eller din kæreste kan blive smittet blot ved at læse om utroskab online.

Det viser ny videnskabelig undersøgelse, hvor forskere over tre delstudier så på, hvordan andres utroskab øger risikoen for, at du selv eller din partner får lyst til at dyrke sex med alternative partnere.

Sådan er studiet

Fokus i undersøgelsen var ikke på parret og individerne, men derimod på, hvordan omverdenen kan påvirke lysten til at være utro.

Helt specifikt så forskerne på om, hvorvidt normer, som ikke fordømmer utroskab, har betydning for åbenhed overfor at dyrke sex med andre end kæresten.

I de tre forskellige eksperimenter blev en lang række personer, der alle var i forhold, præsenteret for historier og undersøgelser om andres utroskab. Derefter skulle de forestille sig at møde attraktive fremmede.

I det tredje eksperiment blev deltagerne interviewet online af en flot forsker. Bagefter skulle de sende beskeder til intervieweren, og så man analyserede man, om 'forsøgsdyrene' var flirtende, og om de gav udtryk for at ville møde intervieweren igen.

Deltagernes forestillinger og adfærd blev således optaget og undersøgt.

Lækkert lingeri glæder både dig og kæreste - og måske elskeren...

Og tada - det viste sig, at når man havde været eksponeret for fortællinger om utroskab, var man mindre tilbøjelig til at nedvurdere andre potentielle partneres lækkerhed.

Tidligere studier har vist, at personer i velfungerende parforhold er mindre opmærksomme på alternative partnere, nedvurderer deres udseende og generelt viser dem mindre interesse. Bevidst eller ubevidst vælger vi at holde fokus væk fra de andre potentielle partnere.

Flirt

Den nye undersøgelse viste også, at havde man læst om utroskab online, var man også mindre forpligtet på sit forhold, og der var også større sandsynlighed for, at man flirtede med fremmede.

Forskerne mener, at deres undersøgelse peger på, at hvis man udsættes for normer, hvor utroskab er udbredt, risikerer man at ændre sine prioriteringer i forhold til at vedligeholde sit faste forhold, ligesom man er mere åben overfor at lade sig friste af alternative partnere:

'Den slags miljø kan gøre folk mere sårbare overfor eller endda smitte dem med utroskab.'

Få kraftigere erektion med penisring

Ingen panik - og dog

Før du lukker for både din og din kærestes internetadgang, så er der et par ting, du bør vide. Dels viste studiet ikke, at deltagerne rent faktisk begik utroskab, dels er det ikke alle former for online-fortællinger, der smitter.

Det forklarer Gurit Birnbaum overfor SE og HØR, da vi spørger hende, om historier om utro kendisser er smitsomme:

- Godt spørgsmål. Det er ikke noget, vi direkte har undersøgt. Jeg gætter på, at utro kendisser ikke bliver betragtes som en del folks sociale gruppe eller ligesindede. Og derfor er deres adfærd ikke nødvendigvis accepteret som normative.

Hvad så med at læse artikler om utroskab - som denne - eller at se en tv-serie som 'The affair'?

- Hvis folk identificerer sig med de utro som en del af deres sociale gruppe, kan man forvente smittende effekt, siger Birnbaum.

Doomed

Hovedforfatteren bag den israelske undersøgelse Gurit Birnbaum har også lige udgivet et tredje studie, der peger på, at en fremmed, der flirter i en chat, kan være farlig for forholdet:

Kæresten virker pludselig mindre interessant, mens lysten til utroskab stiger.

Men er alle forhold så både doomed og fucked?

Nej. Ikke helt.

Som Birnbaum skriver:

'På trods af kraftigt stigende eksempler på utroskab på fx sociale medier er folk ikke nødvendigvis magtesløse overfor disse kræfter. Nogle træk hos personer og parforhold kan virke som vacciner mod mod farerne ved at blive udsat for utroskabsnormer. Selv meget seksuelt frisindede personer har mindre sandsynlighed for at være utro, hvis de meget committede til deres forhold.'

Disse frække udfordringer booster jeres sexliv

Heldigvis har Birnbaum har tidligere påvist, at en helt særlig slags sexfantasier booster forholdet og sikrer mod utroskab.

Du skal simpelthen fantasere om kæresten, når du onanerer.

Desværre kan du så ikke styre, hvem kæresten tænker på, når han eller hun har solosex.

I denne video kan du se Gurit Birnbaums TedTalk om, hvordan mennesker gør sex så kompliceret:

Sponsoreret indhold