Se traileren: Det dystopiske mareridt fortsætter i "The Handmaid's Tale" sæson fem
LÆS OGSÅ: Så er der gode nyheder til fans af "The Handmaid's Tale"
Den store dag nærmer sig!
Fans har nemlig ventet længe på den femte sæson af seriehittet "The Handmaid's Tale", som lander på HBO Max i næste måned.
Men i dag har fans heldigvis fået en lille smagsprøve på, hvad der er i vente for den stakkels June Osbourne spillet af den Emmy-vindende Elisabeth Moss.
I femte sæson bliver June stillet over for konsekvenser af at have dræbt kommandør Waterford, mens hun fortsat kæmper for sin identitet og et formål i tilværelsen.

Samtidig tyder alt på, at Gileads enorme indflydelse langsomt er begyndt at snige sig ind over grænsen til Canada.
Hun vender ikke tilbage
I serien medvirker Elisabeth Moss, Bradley Whitford, Yvonne Strahovski, Max Minghella, O-T Fagbenle, Samira Wiley, Ann Dowd, Madeline Brewer, Amanda Brugel og Sam Jaeger.
En enkelt fanfavorit fra de tidligere sæsoner vender dog ikke tilbage, når seriens femte omgang har premiere.

Og meget er tilsyneladende gået ned ad bakke for den 40-årige skuespiller. I sidste uge kom det frem, at Bledel efter otte års ægteskab skal skilles fra skuespilleren Vincent Kartheiser. Parret mødte hinanden under indspilningerne til serien "Mad Men".
"The Handmaid's Tale" har siden premieren i 2017 vunde 15 Emmy-priser inklusiv bedste gæsteskuespiller, bedste redigering, bedste manuskript og bedste kvindelige hovedrolle.
"The Handmaid's Tale" er baseret på den klassiske roman af Margaret Atwood og handler om livet i Gileads dystopi - et totalitært samfund i det, der tidligere var USA.
"The Handmaid's Tale" sæson fem består af 10 afsnit og får premiere med de første to afsnit på HBO Max i Danmark 15. september.
De første fire sæsoner af "The Handmaid's Tale" kan streames nu på HBO Max.
Se traileren til "The Handmaid's Tale" sæson fem øverst i artiklen.