Ben Afflecks rørende bryllupstale til Jennifer Lopez: - Det var skæbnen

Nogle gange er kærligheden bare knap så tålmodig.
Hvis man hedder Ben Affleck og Jennifer Lopez, og har fundet hinanden igen 20 år efter en brudt forlovelse, har man i hvert fald behov for både det effektive og hurtige Vegas-bryllup og den mere formelle ceremoni i Georgia med 135 gæster.
Og i lørdags var det således vielsen i private rammer, der stod i stjerneparrets kalender. En kilde fortæller nu UsWeekly, at den 50-årige gom blev særdeles rørstrømsk, da han under festen talte til sin brud.
Skuespilleren skulle blandt andet i løbet af sin tale have været forbi det faktum, at de to var forlovet tilbage i 2002.
Ifølge ”Argo”-stjernen var der nok en grund til, at de to ikke dansede brudevals for 20 år siden – selvom det helt klart var planen.

Nemlig børnene, fortæller kilden.
På både Ben og Jennifers skæbnetråde er der nemlig i mellemtiden kommet en række af afkom. Lopez fik tvillingerne Max og Emme på 14 år med sin eksmand Marc Anthony og Affleck fik Violet, i dag 16 år, Seraphina på 13 og Sam på 10 år – alle sammen med sin tidligere hustru Jennifer Garner.
Kilden fortæller ifølge UsWeekly:
– Ben holdt en lidenskabelig tale, hvor han erklærede sin kærlighed til Jennifer og hendes børn. Han sagde, at børnene var den velsignende gave, de fik, fordi de ikke blev gift i første omgang. Alting sker altså af en grund, mente han.
Parret, der mødte hinanden på optagelserne til flop-filmen ”Gigli”, skulle have givet hinanden et stort ’ja’ i 2003, og intet mindre end 400 gæster skulle have været vidner til det celebre bryllup.
Men kort før vielsen blev den pludselig udskudt.

Fire måneder efter bekræftede Jennifer Lopez, at forlovelsen var afbrudt, og at de to var gået fra hinanden.
Nu – næsten to årtier efter – er Bennifer nu endelig en ting.
Og kærligheden fandt sin vej.