Sådan har du ikke set dronning Margrethe før: Derfor har hun smart "fartbrille" på
Dronning Margrethe, 82, er i disse dage i fuld gang med sit årlige sommertogt, og tirsdag gik turen til Guldagergaard i Skælskør.
Her beundrede Margrethe den smukke keramik på Guldagergaard, der er Internationalt Keramisk Forsknings- og Videnscenter.
I forbindelse med at monarken skulle sidde ved en af de brandvarme keramikovne, fik hun udleveret et par sorte beskyttelsesbriller.
Og selv om det i første omgang var af sikkerhedsmæssige årsager, de mørke briller skulle på, så falder den mørke sikkerhedsbrille fint ind i tidens trend, der dikterer "fartbriller".
Og skulle brillen falde i dronningens smag, så kan hun måske låne et par af sin ældste søn. I 2021 flashede kronprins Frederik en fiks solbrille, da han tog en tur på et elløbehjul i København i forbindelse med Royal Run.
I dag bringer sommertogtet dronning Margrethe til Lolland Kommune, og i morgen besøger hun Frederiksberg Kommune.