Nyheder19. april 2015

Anmeldere: Her er den UHYGGELIGSTE gyser i mange år

Se traileren til den nye gyser ’It follows’ her – hvis du tør
Af af
Se traileren til den nye gyser ’It follows’ her – hvis du tør
Se traileren til den nye gyser ’It follows’ her – hvis du tør
 Foto: YouTube



Ikke sjældent dukker der en ny gyser op på filmplakaten, som lover både svedige håndflader, søvnløse nætter og ikke mindst utallige ubehagelige mareridt.

Og nu er der en ny film i biografen, som - hvis man skal tro anmeldere fra både Danmark og USA - er den UHYGGELIGSTE gyser i mange år.

Gyseren hedder 'It Follows' og handler om hovedpersonen Jay, der til sin gru finder ud af, at sex med kæresten har sin pris: For nu hviler der en ond forbandelse over hende i form af et ansigtsløst monster, som forfølger hende overalt - både nat og dag.

LÆS OGSÅ: For uhyggelig? Denne gyser fjernes fra plakaten

Den eneste måde, hun kan slippe af med forbandelsen på, er, hvis det lykkedes hende at overføre forbandelsen til en anden. Men det skal være én, hun holder af!

Handlingen lyder på mange måder som noget, vi har set før - og måske gør os bange, men aldrig helt kan få os til at gemme os i biografsædet eller sofaen. Men denne film er anderledes uhyggelig, lyder konklusionen fra anmelderne fra både Danmark og USA:

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var så skræmt fra vid og sans i biografen, skriver den amerikanske anmelder for The Guardian, Politikens anmelder belønner filmen med fem ud af seks stjerner "til trods for", at der kun gik tre minutter og tredive sekunder, før han "var badet i kuldegysninger over 'It Follows'"

LÆS OGSÅ: Denne trailer er for uhyggelig til biografen: Se den, hvis du tør

- Og sig det ikke til nogen, men da filmen var slut, havde jeg trykket på pause tre gange. Det kan man selvfølgelig ikke gøre i biografen, skriver en rædselsslagen Politiken-anmelder i sin anmeldelse af 'It Follows'.

Ondskaben i 'It Follows' har ikke nogen krop, men er en form for 'urkraft', som kan besætte både dig og mig - men det kan også være en tvangstanke, som i sidste ende ender med at æde dig op. Og hvor typiske gyserfilm kun lader uhyggen sprede sig om natten, er det mindst lige så mytisk og modbydeligt ved højlys dag for de uheldige hovedpersoner i filmen.

- "It Follows" overholder et princip, som kun få gyserfilm har modet til at omfavne: Det ukendte ér det ukendte. Ledetråde til hvorfor og hvordan er droppet, skriver NY Times blandt i sin anmeldelse af filmen.

LÆS OGSÅ: Galleri: De 10 uhyggeligste barnestjerner dengang og nu

'It Follows' vises på filmfestivalen CPH PIX fr. 10. april kl. 22.30 i Empire Bio og sø. 19. april kl. 21.30 i Grand Teatret.

Du kan se traileren til gyseren her… hvis du da tør!

Sponsoreret indhold