Philine fyldte 30: Surpriiiiiise

Philine Roepstorff fyldte 30 den 27. august. Selve dagen fejrede hun sammen med sin kæreste, fodboldspiller Jacob Bruun Larsen i den tyske millionby Frankfurt.
Men i weekenden tog influencerens venner og familie røven på hende, da de overraskede hende med en fødselsdagsfest på Strejf restaurant og bar i Helsingør.
Det afslører skønheden selv i en række stories på Instagram.
Her kommer det også frem, at det er hendes kæreste, fodboldspiller Jacob Bruun Larsen, der sammen med Philines BFF Marie Gerrild står bag overraskelsesfejringen.
- Jeg vil bare sige tak til jer alle sammen. I overraskede mig big time – jeg havde den bedste aften med de bedste mennesker. Jeg er simpelt hen så glad i dag, skriver hun efter festen, som involverede dans på bordene.
Philines bror William filmer, mens fødselaren ankommer til restauranten i selskab med forældrene Jeanett Roepstorff og håndboldveteran Jens Erik Roepstorff, og det er mildest talt en meget overrasket Philine, der bliver fanget på kamera.
Kort efter ”Surprise”-brølet har lydt, vender hun om på hælen for kort efter at gå ind på restauranten med et kæmpe væg til væg-smil for at blive fejret med god mad, gaver og gode mennesker.
Den energiske model dansede som den eneste i lokalet rundt til sommerbangeren ”Mucki bar” og var en enkelt gang helt oppe på bordet og vise et par dansetrin.
Philine er tydeligvis underholdende nok i sig selv, og hun var da også omdrejningspunktet i et af indslagene ved sin 30 års fødselsdag.
Her skulle gæsterne således quizzes i, hvor godt de har styr på fødselarens mange eskapader i en multiple choice-quiz med titlen ”Tip en 13’er – Philine skandale edition”.
Spørgsmålene lød blandt andet ”Hvilken betaling tog Phil fra Jonas Munkstrup for at blive kæreste med hende?”, ”Hvad gjorde hun efter sit første kys” og ”Hvilken dækhistorie har Philine brugt om os andre for at dække over sin egen skandale?”
Hvis ellers den udfyldte kupon i story står til troende, er svarene på spørgsmålene i nævnte rækkefølge: Chips, vaskede munden i sæbe og sagt Marie har været til udpumpning.
Philine har med andre ord alle dage været en pige med spræl i ...