Helle Thorning-Schmidt flytter fra manden
Helle Thorning-Schmidt vender næsen hjemad efter seks år i udlandet, hvor hun har haft adresse og bopæl i London. Nu er den tidligere statsminister flyttet tilbage til Danmark.
Det fortæller Helle Thorning-Schmidt på Instagram.
LÆS OGSÅ: Her er Helle Thorning-Schmidts nye hjem
– Jeg vidste ikke, det ville føles så stort, men jeg har flyttet min permanente adresse til Danmark i dag efter seks år som borger i Storbritannien, skriver Helle Thorning-Schmidt i opslaget, der er flankeret af dannebrogsflag.
Her beretter hun også, at hun blev rørt til tårer, da kvinden i borgerservice stemplede Helles indrejsepapirer og sagde: "Velkommen hjem".
Artiklen fortsætter under billedet ...
Men selv om det er et glædeligt gensyn for Helle Thorning-Schmidt, bliver det uden manden, Stephen Kinnock. Han bliver nemlig i England.
– London med Stephen er stadig mit dejlige andet hjem, men det føles fantastisk at være hjemme med børnene, min mor, min familie og venner.