Nyheder6. september 2022

Nu er den her: Coca-Cola lancerer ny variant

Den nye variant, som i dag kan findes på det danske marked, er allerede vældig populær i Spanien, hvor den udgør 10% af det samlede Coca-Cola-salg
ny coca cola
Den nye variant kan nydes på alle tidspunkter i døgnet, eftersom den ikke indeholder koffein.
 Foto: PR

Hvis du er træt af, at du ikke kan nyde en iskold Coca-Cola på alle tidspunkter af døgnet på grund af koffeinniveauet, så er der godt nyt.

Mandag har Coca-Cola nemlig lanceret en helt ny variant på det danske marked, og denne gang er det uden koffein og sukker.

Det skriver Coca-Cola Danmark i en pressemeddelelse.

Det nye produkt har fået navnet "Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri", og opskriften bygger på den nyligt opdaterede "Coca-Cola Zero Sugar".

– Vi arbejder hele tiden på at introducere nye produktalternativer til alle måltider på dagen og styrke vores profil som en komplet drikkevareproducent. Men vigtigst af alt er at give forbrugerne så mange valgmuligheder som muligt i vores sukkerfri kategori. "Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri" er en del af denne strategi, udtaler Annette Spanggaard, public affairs, kommunikations- og CSR-direktør i Coca-Cola, i pressemeddelelsen.

Den koffein- og sukkerfrie Coca-Cola er allerede på markedet i Spanien, og her er den allerede så populær, at den i dag udgør 10% af det samlede salg af Coca-Cola.

"Coca-Cola Zero Sugar Koffeinfri" kan findes på hylderne i dens ikoniske røde emballage i butikker over hele landet fra den 5. september.

Sponsoreret indhold