Rasmus Lindbjerg taler ud om brud: Det er hårdt

I går kunne Realityportalen fortælle, at Rasmus Lindbjerg fra "Prince Charming" er blevet single, efter kæresten er gået fra ham. Men det er ikke den hele sandhed, forklarer realitystjernen nu til SE og HØR.
– For mig er dette mine dybeste følelser og en hård periode i mit liv, som jeg lige skal igennem som et helt menneske, siger Rasmus Lindbjerg.
Han fortæller, at han ønsker Dida alt godt, men at han har svært ved at sætte ord på, hvorfor kæresten er gået fra ham.
– Der har desværre opstået nogle episoder, hvor vi har været uenige, og det endte med at være den dårlige spiral, der fik forholdet til at crashe.
Artiklen fortsætter under billedet …

– Lige nu går jeg igennem en meget turbulent tid, hvor den kærlighed, jeg havde troet så meget på, desværre brast. Jeg er ked af det, og det kommer til at tage tid for mig at komme videre, men Dida og jeg er ikke uvenner og har talt alt igennem på en fin og sober måde, siger Rasmus Lindbjerg.
Han håber stadig, at han og Dida Rahim finder melodien igen.
– Vi er enige om, at hvis det er meant to be, at vi skal blive to gamle mænd sammen, så skal det nok ske, at vi finder sammen igen.