Anne Heche døde: Nu kæmper familien en grim kamp om hendes penge

Det ser ud som om, der er brudt en regulær arvestrid ud blandt Anne Heches efterladte familiemedlemmer.
Skuespillerinden døde som bekendt i et voldsomt biluheld i sidste måned, og hun efterlod sig intet testamente med anvisninger omkring, hvordan hende formue skulle uddeles.
Allerede for to uger siden kom det frem, at Anne Heches ældste søn, Homer Heche Laffoo, har anmodet om at fordele pengene, men han er ikke den eneste, der ønsker kontrollen.
Ifølge TMZ og Page Six er den afdøde skuespillerindes ekskæreste James Tupper nu gået rettens vej for at få magten.
Han og Anne Heche mødte i sin tid hinanden under optagelserne til tv-serien "Men In Trees", og han er far til skuepillerindens yngste søn, 13-årige Atlas Heche Tupper.
Artiklen fortsætter under billedet...

Anne Heches ekskæreste påstår, at skuespillerinden i 2011 sendte ham og to andre en e-mail, hvor hun gjorde det klart, at hun ønskede, at han stod for fordelingen af hendes formue, såfremt hun gik bort.
Homer Heche Laffoo mener derimod, at han og hans 13-årig stedbror skal være ene-arvinger til Anne Heches formue, og at det er ham, der skal fordele den, da stedbroderen er mindreårig.
Både TMZ og Page Six er i besiddelse af retsdokumenter omhandlende arvestriden, og ifølge de dokumenter ser det ud til, at striden er rigtig grim.
I hvert fald har Homer Heche Laffoo beskyldt James Tupper for at manipulere den 13-årige Atlas.
Ifølge Homer kan han ikke komme i kontakt med sin stedbror, fordi James Tupper angiveligt kontrollerer hans telefon.
James Tupper påstår derimod, at Homer "ikke er egnet" til at fordele formuen, da han kun er 20 år gammel, arbejdsløs, droppede ud af sit studie og slet ikke var på talefod med sin mor, da hun døde.
I retsdokumenterne påstår han videre, at han har forsøgt at mødes med Homer for at komme til enighed, men at Homer ikke besvarer hans henvendelser.
Alt tyder dermed på, at det bliver retten, der i sidste ende skal afgøre, hvem der skal have lov til at fordele Anne Heches penge.