Skuespiller har fået sparket: "House of the Dragon" erstatter hovedrolle
LÆS OGSÅ: Særlig detalje har gjort "House of the Dragon"-fans rasende
Har du nået at knytte et solidt bånd til den Milly Alcock i rollen som Rhaenyra Targaryen i "House of the Dragon", så er vi officielt budbringere af rigtig dårlige nyheder.
Den 22-årige skuespillere er officielt ude af det hæsblæsende fantasydrama.
At Milly Alcock har fået sparket involverer dog ingen drama. Det skyldes kun, at serien springer ti år frem i tiden, og derfor har man vurderet, at Milly Alcock var for ung til at spille Rhaenyra.
Det betyder altså derfor ikke et endeligt farvel til karakteren, der fremover skal spilles af den 30-årige Emma D'Arcy. Det forventes, at Emma D'Arcy spiller rollen som Rhaenyra i resten af serien.
Massevis af udskiftninger
Milly Alcock er ikke den eneste skuespiller, der er blevet erstattet i de resterende "House of the Dragon"-afsnit, så hvis du ikke i forvejen er skarp til at holde styr på de avancerede huse og navne, så er det bare om at holde tungen lige i munden fremover.
Den 19-årige skuespiller Emily Carey, der har spillet rollen som Rhaenyras tætte veninde, Alicent Hightower, er også blevet skiftet ud. Hun skal fremover spilles af den 28-årige Olivia Cooke.
Det samme gør sig gældende for de to Velaryon-søskende, Laenor og Laena.
Laenor Velaryon er indtil nu blevet spillet af Matthe Carver og Theo Nate, men er nu blevet erstattet af John Macmillian.
Laena, der i de første afsnit af "HotD" kun var 12 år gammel, blev spillet af Nova Foueillis-Mosé, mens hun i seriens femte afsnit, "We Light The Way", blev spillet af Savannah Steyn. I afsnit seks vil hun blive spillet af den svenske skuespiller Nanna Blondell.
Udskiftninger i Targaryen-familien
Helaena Targaryen blev først introduceret i seriens fjerde afsnit, hvor hun blev spillet af en ukendt barneskuespiller.
Som teenager spilles hun af Evie Allen, og afslutningsvis spilles hun som voksen af Phia Saban, der blandt andet er kendt fra den sidste sæson af "The Last Kingdom".
Aemond Targaryen er også en af de Targaryen-karakterer, der skiftes ud. Indtil videre er han blevet spillet af Leo Ashton, men det forventes, at skuespilleren Ewan Mitchell kommer til at overtage rollen.
"House of the Dragon" er baseret på forfatter George R.R. Martins episke roman "Fire & Blood" og foregår 200 år før de begivenheder, der fandt sted i "Game of Thrones"-serien.
"House of the Dragon" kan streames på HBO Max.
Se traileren til "House of the Dragon" øverst i artiklen.