Kåre Quist og Tine Røgind efter skilsmisse: Her skal de bo
Forleden kunne Kåre Quist afsløre, at han og Tine Røgind er fortid som par efter 10 års ægteskab og 12 års samliv.
Men han glemte en ting i sit opslag på Facebook: Hvor skal parret så bo?
Ifølge SE og HØRs oplysninger bliver Kåre Quist boende i det hus i Vedbæk. Det købte parret sammen for 10,4 millioner kroner i november 2019, efter de havde solgt deres hus i Rungsted med en gedigen fortjeneste.
De købte det (huset i Rungsted, red.) dengang for 4.840.000 kroner og solgte det for 7.450.000 kroner.
Og Tine Røgind har nu sat sin underskrift på skødet til sin nye bolig i Hørsholm.
Har prøvet det før
Kåre Quist mødte Tine Røgind, da de begge arbejdede på Ekstra Bladet, hvor også hans lillebror Sverre arbejdede, ligesom hans nu tidligere svigerfar også var journalist på avisen gennem en årrække.
Og det er ikke første gang, at et ægteskab forliser for Kåre Quist.
Han var tidligere gift med journalisten Karen Pallisgaard, der ligeledes har en fortid på Ekstra Bladet.
De 237 kvadratmeter fordelt på seks værelser har hun givet hun 6,9 millioner kroner for, så meget tyder på, at Kåre har købt Tine ud huset i Vedbæk.
Det er dog ikke endeligt tinglyst.
Dermed er der ikke meget langt mellem det tidligere ægtepar, når sønnike Carl skal transporteres frem og tilbage.
Hvem der nu skal have familiens nye sankt bernhard-hund, Luna, vides ikke, men betydningen af hjem har fået en anden mening.
– Med Tine faldt alt på plads. Min søgen var aflyst, og jeg fik en ro, fordi jeg vidste, at jeg aldrig nogensinde skulle være sammen med andre end hende.
– Det var som at komme hjem, fortalte Kåre Quist sidste år til Ritzau, da han fyldte 50.
Men nu bliver det et helt andet hjem, han kommer hjem til. For selv om Luna og Carl er der, er Tine for altid væk.