Kendte21. september 2022

Millionerne vrimler ind til Caroline Fleming og søn: Får 1,7 millioner for 18 tegninger

Caroline og Alexander Fleming scorer kassen på dagens auktion af indboet på Valdemars slot
Tog man billedet i dag. Ville Alexander nok smile lige så meget som moren Caroline Fleming.
Tog man billedet i dag. Ville Alexander nok smile lige så meget som moren Caroline Fleming.
 Foto: Aller Media DK

En god dag på kontoret.

Det er i hvert fald ikke en overdrivelse at kalde deres dag for det.

Overhovedet!

Caroline Fleming og sønnen Alexander har onsdag solgt et hav af unikke genstande fra Valdemars Slot.

Og apropos hav – så tager dagens helt vilde salg udgangspunkt fra havet

Frem med blyanten. Kan være millioner værd!
Frem med blyanten. Kan være millioner værd!
 Foto: Bruun-Rasmussen

Ved dagens auktion kunne man byde på 18 tegninger fra 1892 af den norske maler Christian Krogh.

Her opstod der decideret budkrig i Bredgade, og den endelige bud oversteg i den grad forventningerne til tegningerne.

Tegningerne, der er er lavet til Henrik Ibsens digt om den norske sømand ”Terje Vigen”, var inden dagens auktion vurderet til mellem 800.000-1.000.000 kroner.

Men interessen for tegningerne skulle vise sig at være meget mere værd.

De 18 tegninger endte nemlig med at blive solgt for svimlende 1.700.000 kroner.

Så ved dette hammerslag var der grund til store smil for Caroline Fleming og Alexander Fleming.

Herunder kan du set flere af tegningerne, som var dagens helt store overraskelse fra Valdemars Slot.

Sammen med 17 andre tegninger, var dette en del af en fornem samling.
Sammen med 17 andre tegninger, var dette en del af en fornem samling.
 Foto: Bruun-Rasmussen
Christian Krohg levede fra 1852 til 1925.
Christian Krohg levede fra 1852 til 1925.
 Foto: Bruun-Rasmussen
Kunne godt være live fra Caroline og Alexanders Flemings aften senere. 
Kunne godt være live fra Caroline og Alexanders Flemings aften senere.
 Foto: Bruun-Rasmussen

Dagens auktion har i den grad fået stor opmærksomhed.

Det er sket, fordi det er resultatet af en grufuld familiestrid mellem de to søstre Caroline Fleming og Duddi.

Auktionen mellem Caroline og Duddi

Allerede inden for de første 15 minutter var der solgt for et gigantisk beløb, nemlig i alt 1,4 millioner kroner.

I det tidsrum havde Caroline Flemings lillesøster, Duddi, også nået at sikre sig et af de eftertragtede genstande: Et forgyldt bord med auktionsnummer 214.

Bordet kostede 28.000 kroner.

Kort efter lykkedes det Duddi at få fingre i en anden genstand, hun havde drømt om: En guldhest, hun købte for 45.000 kroner.

Det var mere end dobbelt så meget som den højeste vurdering på 20.000 kroner for hesten.

Duddi havde forinden frygtet, at flere ville overbyde hende over telefon. Og det blev altså også tilfældet med guldhesten.

Duddi havde samtidig drømt om at få fingre i to portrætter af Jens Juel, og det lykkedes. Hun endte med at måtte betale i alt 180.000 for begge, hvilket var under vurderingen på minumum en kvart million kroner.

Salen brød straks ud i vild jubel, mens Duddi virkede lettet og fik kram af sin mand, da det stod klart, at hun havde fået portrætterne af Frederik Juel og hans hustru, Magdalene.

Det samme gentog sig senere, da hun for 120.000 kroner kunne sikre sig Jens Juels portræt af Amalie Christiane Juel. Igen under vurderingen på mindst 150.000.

Men Duddi var på ingen måde klar til at sige farvel til ejendele fra Valdemars Slot.

Hun mødte op ved auktionen i dag, og hun kom for sikre familiens ejendele.

Dermed bruger Duddi penge. Mens søster Caroline skovler millionerne ind. I massevis.

Sponsoreret indhold