Drama til dronningens jubilæum: Gæst besvimer
Til dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum fredag aften var der en af gæsterne, der følte sig utilpas.
Det resulterede i, at hun besvimede. Det skete, kort inden kronprins Frederik og kronprinsesse Mary skulle gøre deres entre til aftenens middag.
Ifølge SE og HØRs reporter på stedet besvimede hun blot et halvt minut, inden kronprinsparret skulle gå ind til middagen til stor fanfare.
Herefter blev hun sat på en stol, hvor hun fik lidt vand, men måtte efterfølgende forlade selskabet.
Den kvindelige gæst var ikke tilbage på sin plads, da SE og HØRs reporter forlod middagen.
Det er blandt andet regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer, der er inviteret til aftenselskabet på Christiansborg Slot, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er værter.
Du kan se billeder af de mange gæster her.
Dronning Margrethe er ikke til stede, da hun har fået corona.