I sidste øjeblik: Nu skriver prins Harry sin bog om
Hvorfor nu?
Det er spørgsmålet, som briterne i disse timer grubler over, efter Daily Mail har kunne afsløre, at prins Harry i sidste øjeblik vil skrive sin længe ventede biografi om.
Bogen, som han angiveligt får over 300 millioner kroner for at skrive, ventes nemlig at blive en bombe i det britiske kongehus
Som bekendt er forholdet mellem prinsen og resten af familien nemlig på frysepunktet.
Eller er det? Det er spørgsmålet efter meldingen om bogen, der kommer få dage efter begravelsen af Harrys farmor, dronning Elizabeth.
Undervejs oplevede offentligheden nemllg noget, der kan minde om en bedring i forholdet, hvor prins Harry blev set tættere på sin familie, herunder særligt kronprins William.
Sidstnævnte har ifølge flere velinformerede britiske medier haft det svært med lillebroderens "desertering" fra de offentlige royale opgaver og flugten til USA med konen Meghan Markle.
Daily Mail skriver i dag, at forklaringen på revideringen af biografen, der allerede lå klar til tryk, skyldes den sympati, som briterne viste den nu afdøde dronning.
Og i det lys vil prins Harry sandsynligvis ikke komme godt fra at svine sin tilbageværende familie alt for meget til i bogen, som er fordelt på tre bind.
Det første bind skal efter planen udkomme dette efterår.