Kaos før bryllup: Micki Cheng låste sig ude
LÆS OGSÅ: Idyllisk bryllup på Fanø
FUCK FUCK FUCK!!!
Micki Cheng havde mildest talt en dårlig begyndelse på sin lørdag, der ellers skulle være en stor dag.
For både et større event på Djursland, hvor han hjalp med at lave cupcakes, og bage-kollegaen Victoria Askjærs bryllup stod på hans travle program i går. Men dagen begyndte altså dårligt.
- Jeg har låst mig selv ude, da jeg skulle ned med skraldet, begyndte Micki Cheng en byge af stories, hvor han dagen igennem holdt sine mange følgere opdateret på "situationen".
- Har INTET af det, jeg skal bruge til brylluppet.
Han kunne dog glæde sig over, at han stadig havde bilnøglerne.
- I det mindste har jeg pæne sko i bilen, pæne bukser, min telefon og min bilnøgle.
Det hjalp også, at dankortet lå på hans telefon, da der senere skulle købes fornødenheder.
- Har nået at købe en skjorte og en ledning til at oplade telefonen og fik også hentet noget medicin!!
Selvom om eventet i Djurs Sommerland gik godt, var det tydeligt, at Micki Cheng havde en af sine mere pressede lørdage.
For da cupkagerne var pyntet færdige, begyndte det alvorligt at knibe med tiden til at nå færgen til Fanø, hvor Victoria Askjærs bryllup foregik.
- GPS siger, at det tager 2 timer og 6 minutter at nå færge i Esbjerg.
- Og færgen sejler om 2 timer og 10 minutter.
Den vilde dag endte dog godt for Micki Cheng med meldingen:
- Jeg nåede det dæleme med hele 7 minutter inden afgang!!!